Ring os op Book gratis konsultation Book gratis indledende konsultation

Erektil dysfunktion er en lægefaglig betegnelse for problemer med at få og vedligeholde en rejsning. Ofte kaldes det også for rejsningsbesvær eller rejsningsproblemer, men det dækker over samme frustrerende tilstand. Det er mere udbredt end mange nok tror, og der er ingen grund til at skamme sig, hvis man er ramt af det. Tag skridtet og søg hjælp – hos ABKlinik kan vi tilbyde en effektiv behandling, og selv om vi gerne vil aftabuisere området, sætter vi en ære i diskretion og empati.  

 

Erektil dysfunktion – Et udbredt fænomen

Erektil dysfunktion er for mange ekstremt frustrerende, og det kan hæmme livskvaliteten at være fysisk ude af stand til at have det sexliv, som man ønsker. Det opleves af mange som skamfuldt, men det er der faktisk ingen grund til. Det er et ret udbredt fænomen i dagens Danmark, selv om der ikke tales så meget om det, heller ikke når mænd mødes i snævre kredse.

Hver fjerde mand over 40 år og hver anden mand over 60 år i Danmark oplever rejsningsproblemer, men det er ikke noget, de taler højt om. Det er stadig stærkt tabuiseret på grund af den dybe kobling mellem seksuel aktivitet og mandlig identitet, men rejsningsproblemer kan ofte behandles effektivt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være vidt forskellige bagvedliggende årsager.

 

Både psykiske og fysiologisk årsager

At man som mand kan opleve rejsningsbesvær, når ungdommen er ved at være drevet over, er biologisk set ikke så mærkeligt. På samme måde som kvinder kommer i overgangsalderen, falder produktionen af kønshormonet testosteron hos mænd med alderen, og fra 40-års alderen går begynder det at gå stærkere. Det kan ses som et af flere effekter af, at menneskekroppen biologisk set ikke er skabt til at holde ret meget mere end 40 år, som det var vilkåret for stenaldermennesket.

Mange klienter med rejsningsproblemer oplever også andre helbredsudfordringer som diabetes, kredsløbs- og hjerteproblemer eller depression. Det kan være den bagvedliggende årsag, lige som rygning kan være det. Konkret kan problemet altså bunde i såvel psykologiske som fysiologiske tilstande og mange typer af medicin kan have den bivirkning, at man får rejsningsbesvær.

Meget af dette kan sagtens ramme mænd, længe inden de er fyldt 40 år. Vi har hos ABKlinik også hjulpet patienter, der endnu ikke var fyldt 30 år, så du behøver ikke at holde dig tilbage af den grund – heller ikke, hvis du har rundet de 40 år mere end én gang. Fælles for disse situationer er nemlig, at rejsningsproblemet ofte kan behandles med succes.

 

Rejsningsbesvær og erektil dysfunktion: Årsager, symptomer og behandlinger

 

 

 

Effektiv behandling af rejsningsbesvær

Mænd er ofte dårlige til at tale om helbredsproblemer og til at opsøge behandling – og det er blot endnu mere udtalt, når det drejer sig om problemer med at præstere seksuelt. Det kan derfor være en stor overvindelse at opsøge behandling for erektil dysfunktion / rejsningsproblemer. Men du vil næppe fortryde en beslutning om at få gjort noget ved problemet. Her hos ABKlinik har vi forståelse for det, at det kan være et svært emne at tale om, og vi lægger stor vægt på diskretion i forbindelse med samtaler og behandlingsforløb.

Vi sikrer, at alt foregår i en tryg og behagelig, men samtidig professionel, atmosfære. For ABKlinik betyder vores klienternes tilfredshed nemlig alt, og vores engagement på området rækker ud over det rent forretningsmæssige. Vi vil simpelthen gerne hjælpe mænd i en ubehagelig situation og få afmonteret den skam, der kan ligge som en dyne, der forhindrer os i at tale åbent om rejsningsbesvær.

 

 

 

Hvorfor får man rejsningsbesvær?
Der kan være en række forskellige fysiologiske og psykologiske årsager til rejsningsbesvær. De har ofte det til fælles, at blodtilførelsen til svulmelegemet i penis hæmmes. Hvert tilfælde er unikt, men det kan heldigvis ofte behandles.

 

Hvor almindeligt er det at have rejsningsproblemer?
Mange voksne mænd lider af rejsningsbesvær, og ofte er det, når man som mand stadig er i fuldt vigør, at udfordringerne dukker op. Omkring 40-årsalderen oplever omkring hver fjerde danske mand erektil dysfunktion, og for 60-årige er det ca. halvdelen.